onsdag den 8. august 2012

Livsstils omlægning

Er det jeg har foretaget. Sidste prolaps for over 1 år siden, skal gerne også vedblive med at være den sidste.
Jeg Startede med at omlægge kostvaner i april 2011. Jeg fik hjælp af NUPO, som jeg kender flere der har prøvet, men gode resultater. Det er ikke en kvik fix, men en hjælp til at kigge nærmere på det man spiser. Jeg tror jeg har tabt 40kg eller mere til dags dato. Jeg siger ikke at mine prolapser kom pga overvægt, men det har haft en betydning for den måde jeg bevægede mig på. Nu er kiloene væk, jeg skal dog gerne smide 5-10kg endnu. NUPOen er lagt på hylden og jeg tænker over hvad jeg spiser og hvordan jeg kan holde mig mest mæt i længest tid. Jeg elsker Skyr, som er en form for yogurt med højt protein indhold. Det mætter i lang tid uden at give alt for mange kalorier. Jeg kan anbefale bogen "Verdens bedste kur" af Christian Bintz, hvor de forklarer hvorledes og hvorfor man skal kost omlægge.
Det vigtigste er nok at jeg dyrker motion, hver anden dag i fitness center, cykler til arbejdet, løber og hjemmetræner. Jeg fik jo en personlig træner, koster mellem 3-400kr pr time, og det har været en god investering. I starten kunne jeg slet ikke komme op og træne uden at han stod klar deroppe, men nu træner jeg selv. Det er også vigtig at få styr på de øvelser der skal laves, at udføre dem rigtigt, så de ikke belaster ryg og lænd forkert.
Stabilitetstræning hos min fysioterapeut har også været en god ting, primært da en af fysioterapeuterne introducerede os for en form for Pilates. Det har været en øjen åbner. Her styrker man led, muskulatur, og smidigheden i kroppen. Og hvad der ser ud som simple lette øvelser, er faktisk ganske krævende.
Nu går jeg så til fysiopilates 1 gang om ugen og regner med at melde mig til almindelig Pilates i den nærliggende gymnastik forening.
Desuden er jeg begyndt at træne med en personlig træner fra den intelligente krop. Her kigger man på hele krops holdningen og prøver at rette på den. Jeg er overbevidst om at den netop er denne forkerte holdning der er skyld i prolapserne. Jeg er startet med 10 gange træning, men skal muligvis have flere......
Det koster penge alt samme, desværre kan man sige, for det afskærer jo nogle fra at få den hjælp de har behov for. For selvom man får tilskud til fysioterapeuterne, ja så skal man alligevel selv betale halvdelen af beløbet. Og det kan jo være en belastning for nogle. Her er jeg heldig. Men har man ikke så mange penge, vil jeg dog alligevel anbefale en personlig træner, måske blot et par gange og få lagt en træningsprogram der passer til ens skavanker. Og benytte tilbud hos fysioterapeuten. Det er ikke alle der udbyder pilates, men tjek om de så udbyder stabilitetstræning og prøv at tal med din fysioterapeut om din kropsholdning. Og om ikke blot at behandle lige det område der er problemfyldt pt, men at se på hele kroppen. Ofte hængde de ting sammen.
Vil du igang med at træne der hjemme kan jeg anbefale at anskaffe følgende: Stor bold, redondo bold, elastikker, grønne minibolde. Det kan oftest købes i f.eks Føtex eller Bilka, men husk at med kvalitet og pris følges ad. Kvalitetsprodukter sælges f.eks her: http://shop.denintelligentekrop.dk.
PÅ samme side findes også en masse øvelser, men husk at lav den rigtigt. Det er ikke altid nemt at lave øvelser ud fra en beskrivelse fra en hjemmeside eller en dvd. Det er derfor jeg mener at en personlig træner eller hold træning ikke kan erstattes af disse. De kan supplere "live" instruktion, men altså ikke erstatte.
Men kommer du først i gang med at træne, så får du det også rigtig meget bedre med din ryg. Det har virkelig hjulpet mig ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar