I sidste uge væltede jeg på cyklen og landede direkte på knæskallerne. Heldigvis vejer jeg meget mindre end for blot 1 år siden, for stødet gik op igennem ryggen og satte sig som hold i ryggen. Og selvom det var slemt tror jeg det havde været meget værre hvis vægten havde været så høj som sidste år.
Og hvad er så hold i ryggen? Jeg spurgte min fys og hun siger at der ingen klar definition er. Mit hold i ryggen er når nogle led sætter sig fast og jeg ikke kan stå helt oprejst med nærmest må holde ryggen i en 45 graders vinkel. Det er heldigvis mange år siden sidst, og dengang sygemeldte jeg mig ofte på jobbet. Jeg kunne simpelthen ikke udføre mit arbejde når jeg ikke kunne stå op.
Denne gang gik det bedre. Efter faldet kom jeg for sent på job og startede ud i den sædvanlige 45 graders vinkel med ryggen. V.ha Mckenzie øvelser fik jeg løsnet op for de fastlåste led, de satte sig dog hurtig tilbage i forkert position igen, men jeg fortsatte ufortrødent med øvelserne og i løbet af et par timer blev det rigtig meget bedre, dagen efter var jeg næsten helt oppe i normal position. Jeg tror at min bedre form og mine mange anstrengelser for at få bedre ryg, led, muskler mv, virkelig har kunne betale sig. Ellers havde jeg nok måtte sygemelde mig i mindst 2 dage og spise smertestillende. Denne gang skete ingen af delene.
Her forleden fandt jeg mine gamle løbediplomer frem. Dengang i 90erne hvor jeg var super tynd og i god form, løb jeg både Eremitagen og andre store løb, og det tror jeg at jeg skal til igen. Eneste problem er at jeg stadig har problemer med knæene. Min fys mener at mange af mine ryg, knæproblemer stammer fra mine fødder. Kigger man grundigt på dem kan man se at der er forskel på svangen og placeringen af denne. Den ene har en normal placeret svang, den anden en svang der er faldet ned......ja det er lidt svært at beskrive i ord. Men det betyder at jeg står lidt skævt. Samme side som min "deforme" fod er den side der altid volder problemer, så det kunne godt passe at det hele hænger sammen.
Jeg træner fodmuskulaturen med bolde, de giver en god blodgennemstrømning i foden, men jeg syntes nu ikke de har hjulpet så meget på muskulaturen/senerne, men det tager nok lang tid at få dem gode igen.
onsdag den 12. december 2012
onsdag den 8. august 2012
Livsstils omlægning
Er det jeg har foretaget. Sidste prolaps for over 1 år siden, skal gerne også vedblive med at være den sidste.
Jeg Startede med at omlægge kostvaner i april 2011. Jeg fik hjælp af NUPO, som jeg kender flere der har prøvet, men gode resultater. Det er ikke en kvik fix, men en hjælp til at kigge nærmere på det man spiser. Jeg tror jeg har tabt 40kg eller mere til dags dato. Jeg siger ikke at mine prolapser kom pga overvægt, men det har haft en betydning for den måde jeg bevægede mig på. Nu er kiloene væk, jeg skal dog gerne smide 5-10kg endnu. NUPOen er lagt på hylden og jeg tænker over hvad jeg spiser og hvordan jeg kan holde mig mest mæt i længest tid. Jeg elsker Skyr, som er en form for yogurt med højt protein indhold. Det mætter i lang tid uden at give alt for mange kalorier. Jeg kan anbefale bogen "Verdens bedste kur" af Christian Bintz, hvor de forklarer hvorledes og hvorfor man skal kost omlægge.
Det vigtigste er nok at jeg dyrker motion, hver anden dag i fitness center, cykler til arbejdet, løber og hjemmetræner. Jeg fik jo en personlig træner, koster mellem 3-400kr pr time, og det har været en god investering. I starten kunne jeg slet ikke komme op og træne uden at han stod klar deroppe, men nu træner jeg selv. Det er også vigtig at få styr på de øvelser der skal laves, at udføre dem rigtigt, så de ikke belaster ryg og lænd forkert.
Stabilitetstræning hos min fysioterapeut har også været en god ting, primært da en af fysioterapeuterne introducerede os for en form for Pilates. Det har været en øjen åbner. Her styrker man led, muskulatur, og smidigheden i kroppen. Og hvad der ser ud som simple lette øvelser, er faktisk ganske krævende.
Nu går jeg så til fysiopilates 1 gang om ugen og regner med at melde mig til almindelig Pilates i den nærliggende gymnastik forening.
Desuden er jeg begyndt at træne med en personlig træner fra den intelligente krop. Her kigger man på hele krops holdningen og prøver at rette på den. Jeg er overbevidst om at den netop er denne forkerte holdning der er skyld i prolapserne. Jeg er startet med 10 gange træning, men skal muligvis have flere......
Det koster penge alt samme, desværre kan man sige, for det afskærer jo nogle fra at få den hjælp de har behov for. For selvom man får tilskud til fysioterapeuterne, ja så skal man alligevel selv betale halvdelen af beløbet. Og det kan jo være en belastning for nogle. Her er jeg heldig. Men har man ikke så mange penge, vil jeg dog alligevel anbefale en personlig træner, måske blot et par gange og få lagt en træningsprogram der passer til ens skavanker. Og benytte tilbud hos fysioterapeuten. Det er ikke alle der udbyder pilates, men tjek om de så udbyder stabilitetstræning og prøv at tal med din fysioterapeut om din kropsholdning. Og om ikke blot at behandle lige det område der er problemfyldt pt, men at se på hele kroppen. Ofte hængde de ting sammen.
Vil du igang med at træne der hjemme kan jeg anbefale at anskaffe følgende: Stor bold, redondo bold, elastikker, grønne minibolde. Det kan oftest købes i f.eks Føtex eller Bilka, men husk at med kvalitet og pris følges ad. Kvalitetsprodukter sælges f.eks her: http://shop.denintelligentekrop.dk.
PÅ samme side findes også en masse øvelser, men husk at lav den rigtigt. Det er ikke altid nemt at lave øvelser ud fra en beskrivelse fra en hjemmeside eller en dvd. Det er derfor jeg mener at en personlig træner eller hold træning ikke kan erstattes af disse. De kan supplere "live" instruktion, men altså ikke erstatte.
Men kommer du først i gang med at træne, så får du det også rigtig meget bedre med din ryg. Det har virkelig hjulpet mig ;)
Jeg Startede med at omlægge kostvaner i april 2011. Jeg fik hjælp af NUPO, som jeg kender flere der har prøvet, men gode resultater. Det er ikke en kvik fix, men en hjælp til at kigge nærmere på det man spiser. Jeg tror jeg har tabt 40kg eller mere til dags dato. Jeg siger ikke at mine prolapser kom pga overvægt, men det har haft en betydning for den måde jeg bevægede mig på. Nu er kiloene væk, jeg skal dog gerne smide 5-10kg endnu. NUPOen er lagt på hylden og jeg tænker over hvad jeg spiser og hvordan jeg kan holde mig mest mæt i længest tid. Jeg elsker Skyr, som er en form for yogurt med højt protein indhold. Det mætter i lang tid uden at give alt for mange kalorier. Jeg kan anbefale bogen "Verdens bedste kur" af Christian Bintz, hvor de forklarer hvorledes og hvorfor man skal kost omlægge.
Det vigtigste er nok at jeg dyrker motion, hver anden dag i fitness center, cykler til arbejdet, løber og hjemmetræner. Jeg fik jo en personlig træner, koster mellem 3-400kr pr time, og det har været en god investering. I starten kunne jeg slet ikke komme op og træne uden at han stod klar deroppe, men nu træner jeg selv. Det er også vigtig at få styr på de øvelser der skal laves, at udføre dem rigtigt, så de ikke belaster ryg og lænd forkert.
Stabilitetstræning hos min fysioterapeut har også været en god ting, primært da en af fysioterapeuterne introducerede os for en form for Pilates. Det har været en øjen åbner. Her styrker man led, muskulatur, og smidigheden i kroppen. Og hvad der ser ud som simple lette øvelser, er faktisk ganske krævende.
Nu går jeg så til fysiopilates 1 gang om ugen og regner med at melde mig til almindelig Pilates i den nærliggende gymnastik forening.
Desuden er jeg begyndt at træne med en personlig træner fra den intelligente krop. Her kigger man på hele krops holdningen og prøver at rette på den. Jeg er overbevidst om at den netop er denne forkerte holdning der er skyld i prolapserne. Jeg er startet med 10 gange træning, men skal muligvis have flere......
Det koster penge alt samme, desværre kan man sige, for det afskærer jo nogle fra at få den hjælp de har behov for. For selvom man får tilskud til fysioterapeuterne, ja så skal man alligevel selv betale halvdelen af beløbet. Og det kan jo være en belastning for nogle. Her er jeg heldig. Men har man ikke så mange penge, vil jeg dog alligevel anbefale en personlig træner, måske blot et par gange og få lagt en træningsprogram der passer til ens skavanker. Og benytte tilbud hos fysioterapeuten. Det er ikke alle der udbyder pilates, men tjek om de så udbyder stabilitetstræning og prøv at tal med din fysioterapeut om din kropsholdning. Og om ikke blot at behandle lige det område der er problemfyldt pt, men at se på hele kroppen. Ofte hængde de ting sammen.
PÅ samme side findes også en masse øvelser, men husk at lav den rigtigt. Det er ikke altid nemt at lave øvelser ud fra en beskrivelse fra en hjemmeside eller en dvd. Det er derfor jeg mener at en personlig træner eller hold træning ikke kan erstattes af disse. De kan supplere "live" instruktion, men altså ikke erstatte.
Men kommer du først i gang med at træne, så får du det også rigtig meget bedre med din ryg. Det har virkelig hjulpet mig ;)
søndag den 6. maj 2012
Mere træning
Jeg går til stabilitetstræning en gang om ugen. Undervejs skiftede vi fysioterapeut, den første fik job andet steds. Og jeg må sige at det virkelig har været til det gode. Vi har nu fået en super fantastisk underviser. Ved første øjekast syntes hendes filosofi og undervisningsmåde noget underlig, og en del holdt op på holdet. Men hvis man holdt ud, som jeg gjorde, fandt man frem til den mest fantastiske øjenåbende undervisning. Der tager udgangspunkt i Japansk kamsport og om at være i ligevægt med kroppen. Det har jeg jo ikke været, men selvom man kan få noget ondt af øvelserne, gavner de tydeligvis på længere sigt. Der er så mange ting der falder på plads når hun viser øvelser og fortæller hvorfor man laver dem samt sammenhængen med muskler, led osv i kroppen. Hun mener at alle kroppens problemer kan stamme fra at man har et meget stift lændeparti. Lige præcis det jeg har og vel altid har haft.
Nu arbejder jeg endelig på at få det løsnet, således at jeg kan få mere ubesværet bevægelser. Når jeg er blevet overbelastet har hele hofte-lændepartier åbenbart taget vægten pga den ringe smidighed. Det har så muligvis givet anledning til mine prolapser. Ja heldigvis bliver man klogere hver dag.
I dag startede jeg på at træne op til at kunne løbe. Jeg har talt med min fysioterapeut som sagde god for det, hvis jeg havde gode sko og løb på blødt underlag. Så jeg træner op via program fra kaiser-sports hjemmeside.
1 minuts langsom løb, 2 minutters rask gang, gentag 3 gange. Jeg nåede 1,75km, som jeg syntes er ganske pænt. Sidst jeg løb er vel 20 år siden.
Nu arbejder jeg endelig på at få det løsnet, således at jeg kan få mere ubesværet bevægelser. Når jeg er blevet overbelastet har hele hofte-lændepartier åbenbart taget vægten pga den ringe smidighed. Det har så muligvis givet anledning til mine prolapser. Ja heldigvis bliver man klogere hver dag.
I dag startede jeg på at træne op til at kunne løbe. Jeg har talt med min fysioterapeut som sagde god for det, hvis jeg havde gode sko og løb på blødt underlag. Så jeg træner op via program fra kaiser-sports hjemmeside.
1 minuts langsom løb, 2 minutters rask gang, gentag 3 gange. Jeg nåede 1,75km, som jeg syntes er ganske pænt. Sidst jeg løb er vel 20 år siden.
torsdag den 19. april 2012
Genoptræning del 2
ja efter prolaps nr 2 skulle jeg jo træne op igen igen. I den første lange tid var det meget simple øvelser, nogle jeg kunne lave i sengen. Mckenzie øvelsen lavede jeg selvfølgelig hver dag, flere gange om dagen. Ja det gør jeg faktisk stadigvæk. De første dage efter prolapsen kunne jeg næsten ikke komme på toilettet, eller bade. Her var min mand en uundværlig hjælp, jeg tænkte på dem der ikke lige har hjælp ved hånden. Hvordan klarer de de første uger efter en prolaps?
Nå men, det gik langsomt bedre og jeg kom på job efter 3-4 uger. Ikke lige fuldtid, jeg fik også lov til at arbejde hjemme mere end normalt. Det var dejligt, så kunne jeg f.eks ligge og klarer dagens arbejde ved computeren. At sidde var svært.
Vi måtte aflyse den planlagte sommerferien, da det var en rundtur hvor meget af tiden var i bus. Det frarådet min fys, idet hun forklarede at en af de allerstørste belastninger for rygsøjlen var at sidde ned.
Vi bookede dog en tur til Oslo med færgen, kun 2 måneder efter prolapsen og det gik forbavsende godt.
Jeg syntes, som sagt, at jeg kom hurtigere i gang igen, end efter den første prolaps. Jeg tror bestemt det havde noget at gøre med den genoptræning jeg havde været igennem, den havde trods alt gjort mig fysisk stærkere. Psykisk er jo en anden snak. Ind i mellem, når smerterne vendte tilbage, så bliver man altså lidt sortseer. Hver gang jeg fik en smule ondt, ja så troede jeg at en ny prolaps var på vej.
I efteråret 2011 mente både jeg og min fys at jeg nu var så stabil at jeg kunne starte på lidt mere seriøs træning. Så jeg fik en personlig træner. Et af mine problemer, og sikkert også andres, er at jeg ikke laver de angivne øvelser rigtigt. det kan betyde flere smerter og risiko for tilbagefald, og hvem gider det. Så en personlig træner var vejen for mig. Jeg går i et fitnesscenter der tilbyder dette, og det er der mange der gør. Det er bestemt ikke billigt, men alle pengene værd.
Vi trænede styrketræning, dvs ryg, ben, mave, arme, skuldre osv. Og det var virkelig en sørgelig omgang, til at starte med. Jeg havde stort set ingen muskler, så jeg kunne ikke løfte noget og var øm i mange dage efter træningen
Efter 3 måneder var der meget stor fremgang i min muskelstyrke, rigtig dejligt at se. Og efter 4 måneder går jeg nu til træning 4 gange om ugen. En gang med min træner, en på et hold hvor man lærer at bruge ryggen rigtig og 2 gange træner jeg styrke/kondi i fitnesscenter. Til efteråret overvejer jeg pilates. det skulle gøre kroppen og lemmerne mere smidig.
Jeg har aldrig dyrket nogen form for idræt (hvilket er en stor fejltagelse, men bedre sent end aldrig), men er faktisk blevet helt grebet af det. jeg kan mærke at de hjælpe på min generelle kropsholdning (som har/er utrolig dårlig) og på mit velbefindende. Og som bonus har jeg tabt en masse kilo og fået en mere muskuløs krop. Og nej, træene vokser ikke ind i himlen. Jeg har stadig perioder med smerter ned i benene, hvor en af leddene i ryggen sidder forkert og hvor hofterne virker hæmmet i deres bevægelse. Jeg er ikke der hvor jeg gerne vil være, sådan i fysikken, endnu. For jeg når der til, det tager bare noget tid, når man hele tiden skal lytte til kroppen. Noget jeg jo ikke har gjort i 30år. Næste mål er at komme ud at løbe. Min fys siger god for det, blot at det ikke bliver for langt og jeg løber på bløde underlag. Hun mener det kan være med til at opbygge rygmuskulaturen. Jeg er ikke startet endnu, har lige været inde i en dårlig periode, men det gør bedre igen.
Nå men, det gik langsomt bedre og jeg kom på job efter 3-4 uger. Ikke lige fuldtid, jeg fik også lov til at arbejde hjemme mere end normalt. Det var dejligt, så kunne jeg f.eks ligge og klarer dagens arbejde ved computeren. At sidde var svært.
Vi måtte aflyse den planlagte sommerferien, da det var en rundtur hvor meget af tiden var i bus. Det frarådet min fys, idet hun forklarede at en af de allerstørste belastninger for rygsøjlen var at sidde ned.
Vi bookede dog en tur til Oslo med færgen, kun 2 måneder efter prolapsen og det gik forbavsende godt.
Jeg syntes, som sagt, at jeg kom hurtigere i gang igen, end efter den første prolaps. Jeg tror bestemt det havde noget at gøre med den genoptræning jeg havde været igennem, den havde trods alt gjort mig fysisk stærkere. Psykisk er jo en anden snak. Ind i mellem, når smerterne vendte tilbage, så bliver man altså lidt sortseer. Hver gang jeg fik en smule ondt, ja så troede jeg at en ny prolaps var på vej.
I efteråret 2011 mente både jeg og min fys at jeg nu var så stabil at jeg kunne starte på lidt mere seriøs træning. Så jeg fik en personlig træner. Et af mine problemer, og sikkert også andres, er at jeg ikke laver de angivne øvelser rigtigt. det kan betyde flere smerter og risiko for tilbagefald, og hvem gider det. Så en personlig træner var vejen for mig. Jeg går i et fitnesscenter der tilbyder dette, og det er der mange der gør. Det er bestemt ikke billigt, men alle pengene værd.
Vi trænede styrketræning, dvs ryg, ben, mave, arme, skuldre osv. Og det var virkelig en sørgelig omgang, til at starte med. Jeg havde stort set ingen muskler, så jeg kunne ikke løfte noget og var øm i mange dage efter træningen
Jeg har aldrig dyrket nogen form for idræt (hvilket er en stor fejltagelse, men bedre sent end aldrig), men er faktisk blevet helt grebet af det. jeg kan mærke at de hjælpe på min generelle kropsholdning (som har/er utrolig dårlig) og på mit velbefindende. Og som bonus har jeg tabt en masse kilo og fået en mere muskuløs krop. Og nej, træene vokser ikke ind i himlen. Jeg har stadig perioder med smerter ned i benene, hvor en af leddene i ryggen sidder forkert og hvor hofterne virker hæmmet i deres bevægelse. Jeg er ikke der hvor jeg gerne vil være, sådan i fysikken, endnu. For jeg når der til, det tager bare noget tid, når man hele tiden skal lytte til kroppen. Noget jeg jo ikke har gjort i 30år. Næste mål er at komme ud at løbe. Min fys siger god for det, blot at det ikke bliver for langt og jeg løber på bløde underlag. Hun mener det kan være med til at opbygge rygmuskulaturen. Jeg er ikke startet endnu, har lige været inde i en dårlig periode, men det gør bedre igen.
torsdag den 12. april 2012
Diskusprolaps nr 2
Jeg var af den opfattelse at når man havde haft en prolaps, ja så kunne man ikke få en til. BAD MISTAKE. For det leder jo kun til en ny prolaps.
1½ år efter den første gik jeg seriøst i gang med havearbejdet igen. Der skulle fjernes et død træ, stauderester, klippes buske osv. jeg knoklede rundt i 3-4 dage i påsken det år. Og så skulle soklen lige repareres og males.
Jeg ignorerede smerterne i benet der til tog i styrke, efter at havde været væk i nogle måneder. Ja det vil sige, jeg mærkede at de var der, men jeg tog det ikke alvorligt.
Sent en onsdag, medens husbond var i gang med aftenmaden, sad jeg sad på hug og lænede mig fremover for at male soklen. Da jeg så rejser mig op, jager det ganske kraftigt fra ryglænden, ned i balden, ud i benet og jeg er godt klar over at noget er helt galt. Smerten bliver kun værre i løbet af aftenen og de næste par dage ligger jeg nærmest i koma af smerte. Jeg fik en recept på Mandolgin, men det var som om at de ikke virker. Prolapsen ankommer desværre på helligedagene i påsken, så der kommer ingen læge ud, jeg taler med lægevagten i telefonen. han mener det må være endnu en prolaps. 5-6 dage ligger jeg i sengen med stærke smerter, og så er det som om at smertetågen letter og jeg tager 2x ipren og 2x panodil efter lægens anbefaling. De virker. Mine egen læge kom efter påsken , men gør ikke meget, andet end at konstaterer det mest sandsynlige, endnu en prolaps.
Jeg er sygemeldt fra arbejdet i 2 uger og får lov at arbejde hjemme i 1 uge. Herefter starter jeg stille og roligt på jobbet igen. Som sidst, er jeg meget stiv i bevægelsesapparatet, men det er som om at den genoptræning jeg havde været igennem ved den første prolaps gør at prolapsen virker "mildere" denne gang. Jo jo der var mange smerter, men efter 2 uger var det ikke så slemt. Og smerterne ned i benene var ikke permanente som første gang. Så noget positivt var der da.
1½ år efter den første gik jeg seriøst i gang med havearbejdet igen. Der skulle fjernes et død træ, stauderester, klippes buske osv. jeg knoklede rundt i 3-4 dage i påsken det år. Og så skulle soklen lige repareres og males.
Jeg ignorerede smerterne i benet der til tog i styrke, efter at havde været væk i nogle måneder. Ja det vil sige, jeg mærkede at de var der, men jeg tog det ikke alvorligt.
Sent en onsdag, medens husbond var i gang med aftenmaden, sad jeg sad på hug og lænede mig fremover for at male soklen. Da jeg så rejser mig op, jager det ganske kraftigt fra ryglænden, ned i balden, ud i benet og jeg er godt klar over at noget er helt galt. Smerten bliver kun værre i løbet af aftenen og de næste par dage ligger jeg nærmest i koma af smerte. Jeg fik en recept på Mandolgin, men det var som om at de ikke virker. Prolapsen ankommer desværre på helligedagene i påsken, så der kommer ingen læge ud, jeg taler med lægevagten i telefonen. han mener det må være endnu en prolaps. 5-6 dage ligger jeg i sengen med stærke smerter, og så er det som om at smertetågen letter og jeg tager 2x ipren og 2x panodil efter lægens anbefaling. De virker. Mine egen læge kom efter påsken , men gør ikke meget, andet end at konstaterer det mest sandsynlige, endnu en prolaps.
Jeg er sygemeldt fra arbejdet i 2 uger og får lov at arbejde hjemme i 1 uge. Herefter starter jeg stille og roligt på jobbet igen. Som sidst, er jeg meget stiv i bevægelsesapparatet, men det er som om at den genoptræning jeg havde været igennem ved den første prolaps gør at prolapsen virker "mildere" denne gang. Jo jo der var mange smerter, men efter 2 uger var det ikke så slemt. Og smerterne ned i benene var ikke permanente som første gang. Så noget positivt var der da.
onsdag den 11. april 2012
Tilbagefald......
sker, desværre. Men min første genoptræning gik generelt godt fremad. Smerterne i benene holdt dog ved i meget lang tid og var meget irriterende. Men de blev af hjulpet af massage hos min fys. Især området i højre balden var uhyre spændt.
Prolapsen pressede på Iskiasnerven, denne går ned igennem hoften, balden og ud i benet. Derfor får man disse smerter. De kan varierer i intensitet, men i de første 7 måneder var de der permanent. Ved forkerte bevægelser/belastninger blev smerterne kraftigere. Men langsomt forsvandt de, heldigvis. Men føleforstyrrelserne i benet blev der længere. Det kunne være en anderledes fornemmelse af følefornemmelsen i låret, stikken og prikken osv.
fredag den 6. april 2012
Genoptræning del 1
Første gang bestod genoptræningen af øvelser som fysioterapeuten gennemgik med mig. Mckenzie øvelserne er god (men jeg lavede dem forkert dengang), samt diverse øvelser jeg kunne lave i sengen. Det hjalp at lave dem der da jeg var uhyre stiv og med øvelserne hver morgen kom der lidt mere gang i bevægelsesapparatet.
Mine bedste råd er at gå en grundig instruktion, for hvis man laver øvelserne forkert kan man gøre mere skade end gavn. Og jeg lavede f.eks Mckenzie øvelserne forkert dengang. Sammensæt IKKE selv dit træningsprogram men gør det sammen med fys eller kiropraktor. De ved hvad de laver og husk blot at, hvis du får smerter ved at lave øvelsen, så laver du den enten forkert eller så er det måske ikke den øvelse du skal lave på det tidspunkt i genoptræningen. Jeg havde en del problemer med øvelserne og smerter efterfølgende. I samråd med min fys skiftede vi nogle øvelser ud og rettet programmet til.
Og igen HUSK: ingen løft og foroverbøjninger med ryggen. Man er i stor riskiko for endnu en prolaps op til 3-4 måneder efter man har haft en.
Man kan eventuel se her for øvelser: http://www.sportnetdoc.dk/ryg/diskus-prolaps, de ses nederst på siden.
Mine bedste råd er at gå en grundig instruktion, for hvis man laver øvelserne forkert kan man gøre mere skade end gavn. Og jeg lavede f.eks Mckenzie øvelserne forkert dengang. Sammensæt IKKE selv dit træningsprogram men gør det sammen med fys eller kiropraktor. De ved hvad de laver og husk blot at, hvis du får smerter ved at lave øvelsen, så laver du den enten forkert eller så er det måske ikke den øvelse du skal lave på det tidspunkt i genoptræningen. Jeg havde en del problemer med øvelserne og smerter efterfølgende. I samråd med min fys skiftede vi nogle øvelser ud og rettet programmet til.
Og igen HUSK: ingen løft og foroverbøjninger med ryggen. Man er i stor riskiko for endnu en prolaps op til 3-4 måneder efter man har haft en.
Man kan eventuel se her for øvelser: http://www.sportnetdoc.dk/ryg/diskus-prolaps, de ses nederst på siden.
Første gang
Jeg begynder denne blog for at skrive om det forløb jeg har været igennem med 2 diskusprolapser.
Dels for at hjælpe andre, del for at selv få styr på hvordan det hele forløb.
Min første diskusprolaps ramte mig i nov 2009. Ikke en præcis dato, for smerter havde der været i lang tid. Jeg havde bare igoneret symptomerne, viste simpelthen ikke at de mange symptomer var tegn på en prolaps.
Som tingenene er i dag og i bag klogskabens klare lys, tror jeg at der var optakt til prolapsen i 2 år, måske mere. Jeg har altid haft lændesmerter, on and off. Men cirka 2 år før den første prolaps havde jeg også problemer med at bøje mig ned. Jeg fik smerter i højre ben. Men det gik så væk igen. Men generelt blev jeg mere og mere stiv i bevægelsesapparatet: hofter, ben og ryg. Og så gjorde jeg selvfølgelig den fatale fejl, at alt havearbejde og andre tunge løft blev gjort med ryggen, ikke benene. Det måtte næsten ende galt.
Så en dag i november 2009 havde jeg kraftige smerter i højre ben da jeg sad på toilettet. Synte det var ganske besynderligt, men tænkte ikke videre over det. Efter en biltur tiltog smerterne og jeg kunne ikke stå oprejst ej heller gå.
Egenlig tror jeg ikke at smerterne var så store som ved min 2. prolaps, en del af det var frygt, uvidenhed, for hvad skete der med min krop? Men ondt gjorde det.
Min mand ringede til lægevagten som åbenbart kun kom på besøg hvis jeg var døden nær. Han anbefalede en tur på hospitalet. Det var svært at komme derop, men det lykkedes. Og klogere blev jeg ikke.
Efter weekenden fik jeg tid hos min egen læge der heller ikke kunne sige hvad det var. Men at jeg skulle besøge en reumatolog (gigtlæge), men der var 4-6 måneders ventetid. Ja rystende, men jeg ville have besked og ville slet ikke vente så lang tid. Så jeg ringede til alle reumatologer i 50km radius og kom til i løbet af 14 dage, på et afbud. Han mente at det nok var en diskusprolaps i lændehvirvlen, vist kaldet L3. Men selve undersøgelsen tog 3 minutter, han havde meget travlt og var ikke interesseret i at høre om smerter og hvor de var. Han sendt mig til røngtenundersøgelse. Det tog knapt en uge så var det også overstået. Men sådane et billed viser ikke prolapsen, kun slidtage på selve ryggens knogler. Det var normalt.
En diagnose er vigtig i vores system, uden den lød det nærmest som om jeg var hypokonder og sådanne tager man ikke alvorlige. Det gjorde man så efter diagnosen. Jeg skulle til genoptræning hos en fysioterapeut og på nedsat tid på jobbet. Kommunen gav tilskud til halvdelen af min løn. Det var rigtig dejligt, da mine kræfter i bevægelsesapparatet var meget minimale. Så i 3-4 måneder var jeg på nedsat tid, så jeg kunne komme godt igennem genoptræningen og vende fuld funktionsdygtig tilbage til arbejdet.
Behandlingen fra kommunen var virkelig god. Det samme var mødet og behandlingen hos min fysioterapeut. Jeg har været hos andre, uden gode resultater, men når man så møder den "rigtige", ja så er det virkelig dejligt at træningen virker.
Rom blev ikke bygget på en dag, og det tog næsten 1 år før jeg ikke havde smerter (nervesmerter pga pres fra diskus på nerven i rygsøjlen. Nerven går ned i benet og smerten mærkes derfor der) i højre ben.
På det tidspunkt var jeg dog stadig meget stiv og vejede for meget, alt for meget. Men iflg lægen var det ikke pga overvægt at jeg fik en prolaps. Ikke at det havde den store betydning, for man er uhyre hæmmet i sine bevægelser når man vejer for meget.
Men første behandlingstur tog 1 år. Den næste gik heldigvis hurtigere ;)
Dels for at hjælpe andre, del for at selv få styr på hvordan det hele forløb.
Min første diskusprolaps ramte mig i nov 2009. Ikke en præcis dato, for smerter havde der været i lang tid. Jeg havde bare igoneret symptomerne, viste simpelthen ikke at de mange symptomer var tegn på en prolaps.
Som tingenene er i dag og i bag klogskabens klare lys, tror jeg at der var optakt til prolapsen i 2 år, måske mere. Jeg har altid haft lændesmerter, on and off. Men cirka 2 år før den første prolaps havde jeg også problemer med at bøje mig ned. Jeg fik smerter i højre ben. Men det gik så væk igen. Men generelt blev jeg mere og mere stiv i bevægelsesapparatet: hofter, ben og ryg. Og så gjorde jeg selvfølgelig den fatale fejl, at alt havearbejde og andre tunge løft blev gjort med ryggen, ikke benene. Det måtte næsten ende galt.
Så en dag i november 2009 havde jeg kraftige smerter i højre ben da jeg sad på toilettet. Synte det var ganske besynderligt, men tænkte ikke videre over det. Efter en biltur tiltog smerterne og jeg kunne ikke stå oprejst ej heller gå.
Egenlig tror jeg ikke at smerterne var så store som ved min 2. prolaps, en del af det var frygt, uvidenhed, for hvad skete der med min krop? Men ondt gjorde det.
Min mand ringede til lægevagten som åbenbart kun kom på besøg hvis jeg var døden nær. Han anbefalede en tur på hospitalet. Det var svært at komme derop, men det lykkedes. Og klogere blev jeg ikke.
Efter weekenden fik jeg tid hos min egen læge der heller ikke kunne sige hvad det var. Men at jeg skulle besøge en reumatolog (gigtlæge), men der var 4-6 måneders ventetid. Ja rystende, men jeg ville have besked og ville slet ikke vente så lang tid. Så jeg ringede til alle reumatologer i 50km radius og kom til i løbet af 14 dage, på et afbud. Han mente at det nok var en diskusprolaps i lændehvirvlen, vist kaldet L3. Men selve undersøgelsen tog 3 minutter, han havde meget travlt og var ikke interesseret i at høre om smerter og hvor de var. Han sendt mig til røngtenundersøgelse. Det tog knapt en uge så var det også overstået. Men sådane et billed viser ikke prolapsen, kun slidtage på selve ryggens knogler. Det var normalt.
En diagnose er vigtig i vores system, uden den lød det nærmest som om jeg var hypokonder og sådanne tager man ikke alvorlige. Det gjorde man så efter diagnosen. Jeg skulle til genoptræning hos en fysioterapeut og på nedsat tid på jobbet. Kommunen gav tilskud til halvdelen af min løn. Det var rigtig dejligt, da mine kræfter i bevægelsesapparatet var meget minimale. Så i 3-4 måneder var jeg på nedsat tid, så jeg kunne komme godt igennem genoptræningen og vende fuld funktionsdygtig tilbage til arbejdet.
Behandlingen fra kommunen var virkelig god. Det samme var mødet og behandlingen hos min fysioterapeut. Jeg har været hos andre, uden gode resultater, men når man så møder den "rigtige", ja så er det virkelig dejligt at træningen virker.
Rom blev ikke bygget på en dag, og det tog næsten 1 år før jeg ikke havde smerter (nervesmerter pga pres fra diskus på nerven i rygsøjlen. Nerven går ned i benet og smerten mærkes derfor der) i højre ben.
På det tidspunkt var jeg dog stadig meget stiv og vejede for meget, alt for meget. Men iflg lægen var det ikke pga overvægt at jeg fik en prolaps. Ikke at det havde den store betydning, for man er uhyre hæmmet i sine bevægelser når man vejer for meget.
Men første behandlingstur tog 1 år. Den næste gik heldigvis hurtigere ;)
Abonner på:
Opslag (Atom)